Sognepræst
Jim Sander Christensen
Vesterhavsgade 150,
tlf. 97 83 10 69
E-mail: jisc@km.dk


KIRKELIGE HANDLINGER

Skal man have forrettet en kirkelig handling ( dåb – vielse – begravelse / bisættelse ) sker kontakten altid til sognepræsten. Man henvender sig gerne i god tid, og vi aftaler nærmere for samtale og tidspunkt. Det er også ved præsten, man afleverer fødselsanmeldelsen, anmodning om navneændringer osv.

Også vedrørende attester og navneændringer sker henvendelsen til sognepræsten, ligesom vi også er behjælpelig med at fremskaffe nye attester.

Ønsker man besøg af præsten, for samtale, hjemmealtergang, m.v. er man altid hjertelig velkommen. 
Er man syg ( hjemme – på sygehus ) kommer jeg gerne. Det koster kun et ring på tlf. 97 83 10 69.


Søndagens tekster

Her kan I læse søndagens tekster og prædikener.

Klokken slår, tiden går!

Med udgivelsen af dette nummer af sognebladet for Thyborøn tager vi fat på efteråret. Tiden går, klokken slår, og hvor var det nu lige at tiden egentligt blev af? Vi er som mennesker så fuldstændigt begrænsede af tiden. Det fortæller Prædikeren på en meget forstålig måde i sin bogs tredje kapitel, hvor vi hører ham sige: »Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid til at dø. En tid til at plante, en tid til at rydde. En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede. En tid til at rive ned, en tid til at bygge op. En tid til at græde, en tid til at le. En tid til at holde klage, en tid til at danse«. Og sådan bliver Prædikeren ved, indtil han slutter sin gennemgang af de forskellige tider af med at sige:»En tid til krig, en tid til fred”. 

Det vigtige her er at holde fast i Prædikerens indledende tale, hvor vi hørte ham sige: »Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der en tidspunkt«. Prædikeren fortæller altså meget rigtigt at tiden er begrænset til denne verden eller hører til i denne verden. For ikke så lang tid siden stod vi omkring bålet Sankt Hans aften og sang den dejlige Midsommervise, mens heksen blev brændt af på det osende bål. Jo, tiden flyver så sandelig afsted. Og lige præcis derfor er det så godt at blive stoppet op og korrigeret i sin tidsopfattelse af C.J. Brandts skønne salme »Klokken slår, tiden går« nummer 399 i vores salmebog. I denne salmes sidste vers tager Brandt livtag med vores tidsopfattelse og åbner gennem tre gange »aldrig« døren ind til et sted, hvor tiden aldrig skal have ende: »Klokken slår, tiden går, aldrig udrinder evigheds år, aldrig afblomstrer Guds Paradis, Aldrig forstummer hans nådes pris. Amen! Halleluja! Tak!«. Og i verset lige før - vers fem - Åbner Brandt vores øjne for det faktum, der gør, at vi her i vores begrænsede tid kan leve i et berettiget håb om evigt liv i Guds retablerede Paradis: »Klokken slår, tiden går, her har den bygget i tusinde år, hjerter husvalet i daners vang, kimet til kirke og løftet med sang fanen om korsets træ«. Korsets træ, hvorpå Jesus frivilligt gik i døden for at sone alle menneskers skyld i forhold til Gud, er altså det sted, hvorfra et menneskes håb om evigt liv i Guds rige kan hente al sin næring og vokse sig stort og stærkt. Det sandt befriende for os mennesker er altså det faktum, at det evige liv er vundet for os på korsets planker, hvorpå Jesu blod randt til vores fordel, så det ikke på nogen måde er op til os at skaffe os evigt liv. Nej, alt er fuldbragt af Jesus og det kan vi så hvile i.  

Klokken i salme 399 er et billede på tidens heftige skridt i vort nærværende liv. Den tid, som hele tiden går uden at gå i stå. Overfor dette trøstesløse billede sætter salmen så de tre kristelige dyder, som hører til i dette liv, men har det evige liv i Guds rige som sit omdrejningspunkt: Troen i vers 1. Håbet i vers 2. Og Kærligheden i vers 3. Disse tre kristelige dyder får et menneske givet i sin dåb. Det er Guds gode gaver til sit genfødte barn. Og lige præcis derfor viser Brandt os også, hvorfra disse dejlige gaver kommer i vers 4, hvor han lægger al vægten på Guds forunderlige nåde. Den nåde, som viste sig allerstærkest på det kors, som vi finder i vers 5. Og så kan vi juble over det genfunde paradis i vers 6, hvor tiden aldrig skal forstumme. Det er det velsignede budskab, som kirkeklokken aldrig kan blive færdig med at meddele os her i tiden. Så kom du bare trygt i kirke, hvor dine øjne skal åbnes for evigheden, så tro, håb og kærlighed kan blive dine aldrig svigtende medvandrere i dette liv.

Ha’ et velsignet efterår. 
Jim Sander Christensen